og igen er jeg laangt bagud med at skrive her i bloggen så jeg starter lige med hvor jeg slap sidst!

Lige det med fødselsdage! B-kuldet er efterhånden blevet 6 år den 6. september – Wauw hvor blev tiden af? Tillykke til Boogie, Balto, Betty, Bam Bam, Banjo og Bouncer!

Kort tid efter deres fødselsdag har vi måtte sige farvel til deres mor – vores fine prinsesse Whyallas Black Cita smiley. Cita blev 9 år gammel!

Her er et af de første billeder jeg fik af Cita!

Cita er mor til 3 dejlige kuld hvalpe og har efterhånden også børnebørn og oldebørn, så hun har sat sit mærke som stammoder her på Skovfarmen´s!

RIP Cita – vi vil aldrig glemme dig <3 <3 <3

Cefeus Midas II fik sit sidste cert og blev BIR i midten af September på DKK´s Internationale udstilling i Vejen. Så nu er han Dansk udstillingschampion!

Så sidst i september kom Skovfarmen´s Chocolate Dixie Dream endelig i løbetid og blev parret med Midas. Desværre viser røntgen at Dixie er gået tom og vi bestemmer os for at teste Midas sperm og det viser sig desværre at Midas er steril.

Midas skulle også have parret en af Pia´s tæver Tjh Räddning Korad Cefeus Olympique Osca II, så jeg foreslog Pia et par af Skovfarmen´s hanner som bor her i danmark og valget faldt på DKCH Skovfarmen´s Black Gadi! Charlotte og Gadi kom kørende hertil et par timer efter beslutningen! Tak Charlotte for din hjælp! Det bliver så spændende at se resultatet! Osca og Gadi parrede sig som kaniner i den tid de var sammen her!

2 uger inden havde jeg besøg af Hilde Nordli og Ole-Jan Kristiansen fra Norge som skulle ned til Anette og have parrret deres tæve Tullarbackens Ilo med Skovfarmen´s Blue Cloud (Diesel).

Her er et billede jeg frækt har stjålet fra Hilde

Jeg er jo blevet nødt til at revidere mine avlsplaner og efter aftale med Rete, så er det blevet bestemt at Skovfarmen´s Black Betty skal være mor til endnu et kuld. Bettys første kuld med Diesel (F-kuldet) er nu snart 4 år gamle så hvis det skulle være, så skulle det være nu. F-kuldet har jo udviklet sig fantastisk og har poterne fremme både i udstillingsringen og på konkurrencebanerne, så endnu et kuld Betty-børn vil jo være så spændende. Jeg måtte jo i tænkeboks hvad angår hanhunde og jeg havde jo forelsket mig i Hildes hanhund – Busligans Bocca, som jeg havde chancen for at se i virkeligheden da de var her på besøg. Så nu er det aftalt!

Skovfarmen´s Chocolate Dixie Dream skal så parres igen i næste løb. Det bliver omkring april og det er planlagt at hun skal parres med Skovfarmen´s Blue Cloud (Diesel).